Metode til konfliktmægling

Konfliktmægling - Værdigrundlag & metode.
Konflikter er nødvendige.
Konflikter er et nødvendigt og naturligt vilkår i menneskers liv med hinanden. De er nødvendige, for at vi kan udvikle vores relationer til hinanden. De bliver først destruktive, når vi ikke evner at håndtere konflikternes dynamik konstruktivt og vende konfliktspiralerne, før de anretter for megen skade.

Vi håndterer konflikter hele tiden.
I hverdagen foregår konflikthåndtering hele tiden, når parter åbner en konflikt og finder frem til konstruktive løsninger på uoverensstemmelser.
Når parterne ikke selv kan klare konflikten, kan konfliktmægling være løsningen. Mægling indebærer medvirken af en tredje part, en upartisk mægler, som hjælper parterne. Denne form for konfliktløsning bliver først nødvendig, når konflikterne er optrappet til et niveau, hvor parterne har mistet tilliden til hinanden eller føler sig udsat for overgreb, og derfor ikke selv evner at åbne konflikten.

Konfliktmægling.
Konfliktmægling er en frivillig og fortrolig konfliktløsnings-metode, hvor en eller flere upartiske tredjepersoner hjælper parterne med selv at finde en for dem tilfredsstillende løsning gennem en struktureret proces. Tredjepersonen træffer ingen afgørelse i sagen.
Konfliktmægling bygger på tillid til, at parterne bedst ved, hvad der er godt for dem. De ses som ”eksperter på deres eget liv”, og på tillid til, at det er muligt at nå frem til gensidigt tilfredsstillende løsninger, hvis parterne vil.
Udgangspunktet for mæglingen er, at dialog er ønskelig i enhver konflikt, accept af, at der er flere virkeligheder og anerkendelse af relationen mellem parterne.

Det er frivilligt.
Parterne deltager frivilligt og forpligter sig ikke på forhånd til at indgå bestemte aftaler. Konfliktmægling er en proces, der foregår uden for almindelige sanktionssystemer og autoritetsrum. Parterne bevarer selv autoriteten over deres konflikt. Derfor er fortroligheden afgørende. Parterne kan aftale, at de bagefter vil fortælle andre om resultatet, men det er alene deres afgørelse.

Tavshedspligt.
Mægleren har tavshedspligt. Kun hvis der fremkommer emner, som ligger inden for indberetningspligten, må mægleren sige fra. Det samme kan ske, hvis mægleren undervejs føler sig inhabil eller etisk udfordret ud over rammer, som han/hun kan håndtere. Mægleren leder en proces gennem bestemte faser frem mod en evt. aftale og/eller gensidig forståelse. Mægleren sikrer, at processen af parterne opleves som fair og retfærdig.

Hvorfor mægling?

Målet for en mægling er:
at parterne selv er aktive og direkte deltagere i beslutninger om deres eget liv.
at de selv og sammen tager ejerskab for konflikten.
at parterne skaber en fælles mening om konflikten.
at de får mulighed for selv aktivt at bearbejde konflikten.
at deres oplevelser, interesser, behov og følelser høres og respekteres.
at de bevarer eller genvinder kontrollen med eget liv.
at de genopretter personlig værdighed og / eller relationer.
at de får mulighed for at træffe gensidigt tilfredsstillende aftaler.

Det er ikke nødvendigvis et mål, at der skal ske en forsoning mellem parterne. Klare aftaler om at holde sig fra hinanden kan i sig selv genoprette en ødelagt balance mellem parterne.