Diskrimination og Radikalisering

Hadforbrydelser er en betegnelse for forbrydelser, hvor motivet hænger sammen med diskrimination af offerets etnicitet, race, hudfarve, religion eller seksuelle orientering.

Ekstremisme kan være båret af totalitære og antidemokratiske ideologier samt intolerance over for andres synspunkter, fjendebilleder og opdeling i ”dem og os”. Dette kan også være medvirkende til, at personer anvender voldelige eller udemokratiske metoder for at opnå et bestemt politisk formål, søger at undergrave den demokratiske samfundsorden eller udøver trusler, vold eller nedværdigende chikane mod grupper af mennesker på grund af for eksempel deres hudfarve, seksualitet eller tro.
Radikalisering kan beskrives som en proces, hvori en person i stigende grad accepterer anvendelse af udemokratiske eller voldelige midler, herunder terror, i et forsøg på at opnå et bestemt politisk/ideologisk mål.

Hvis man bekymrer sig om en enkelt person eller gruppes udvikling i en diskriminerende eller ekstrem retning, kan man bruge nedenstående ændringer i den unges adfærd som rettesnor til, hvorvidt der er overensstemmelse mellem DIN bekymring og nedennævnte tegn, som ofte sættes i forbindelse med en radikaliseringsproces:

  • Beklædning
  • Sprog
  • Synlige brug af symboler
  • Karakterændring
  • Besøg på div. ekstremistiske hjemmesider
  • Forherligelse af ekstremistiske/udemokratiske handlinger
  • Pludselig ændring af vennekreds
  • Markant stigning af fravær
  • Pludselig social isolering

Som led i DINE overvejelser kan DU stille DIG selv disse refleksionsspørgsmål:

  • Udviser den unge/gruppen diskriminerende, stereotype eller ekstreme holdninger eller adfærd til flere forskellige ting, og er dette konsekvent i de fleste situationer – fx både i klasseværelset og i fritidsklubben og i hjemmet?
  • Oplever andre i den unges netværk/familie (jf. listen) samme grad af bekymring for den unge?
  • Er der mennesker eller situationer, der trækker den unge i en anden vej?
  • Er den unge begyndt at isolere sig og eller differentiere sig fra ”alle” andre?

Hvad siger den unge eventuelt selv om din bekymring?