SSP-organisationen

SSP-organisationen i Helsingør Kommune er et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde.

SSP er organisatorisk placeret i Center for Børn, Unge og Familier.

Et samarbejde mellem Center for Børn, Unge og Familier, Center for Dagtilbud og Skoler, Nordsjællands Politi, samt en lang række foreninger og organisationer har til hensigt at kvalificere forebyggelse af kriminalitet blandt børn og unge.

Alle har det til fælles, at de i det daglige beskæftiger sig med børn og unge og de ad den vej er aktivt medvirkende i forhold til det socialt- og kriminalitetsforebyggende arbejde.  

SSP-organisationen er opbygget med Lokalrådet, som er det øverste organ.

Hertil findes SSP-Lokaludvalget, som består af lærere fra de enkelte skoler og ungdomsuddannelserne, klubpædagoger, politiets forebyggere, Helsingør Rusmiddelcenter og Sundhedskonsulenter fra Sundhed og Omsorg.

Målgruppen for arbejdet i SSP regi er alle børn og unge i alderen 0 til 25 år, idet SSP-organisationen har til opgave at sikre, at alle børn og unge tilsigtes at få et godt børne- og ungeliv i Helsingør Kommune, et liv uden større sociale vanskeligheder og kriminalitet. Dette skal opnås gennem undervisning, refleksion og iværksættelse af generelle forebyggende projekter og tiltag.